Hvad er det ?

Vi har her forsøgt at forklare nogle af de termer men bruger i forbindelse med øl, og ølbrygning.

Klik på et ord, og der dukker en forklaring op med det samme.

Barley Wine

[Oprindeligt en betegnelse for engelske ales med meget høj alkoholprocent.

Øllets farve varierer fra bronce til mahogni, og øllene er altid meget tunge og maltrige og ofte lagret på træfade i op til 18 måneder.

Englænderne brygger stadig overgærede Barley Wines, men de har fået konkurrence fra mange af de nye mikrobryggerier i bl.a. USA og Danmark, og disse brygger såvel over- som undergærede Barley Wines.

Et eksempel på en undergæret Barley Wine, eller 'bygvin' om man vil, er Carlsbergs Masterbrew, brygget og lanceret som en af Carlsbergs seks jubilæumsøl i 1996.]

Bock øl

[Bock øl

Typologi

Bockbier er en undergæret stærk lagerøltype med en maltet karakter, der har sin oprindelse i den nordtyske by Einbeck.

Bock forbindes dog ofte med Bayern, og det er da også den bayriske udgave af øltypen der som oftest refereres til. Betegnelsen bock henviser ikke til den direkte tysk-danske oversættelse (bock = buk), selvom det er nærliggende at tro, eftersom øllets styrke godt kan give associationer i retning af at blive vædret af en buk.

Betegnelsen 'bock' stammer derimod fra den gamle bayerske navn 'Ainpöck' for byen Einbeck, som senere blev 'Oanpock' til 'Poeck' og til sidst 'Bock'. I Tyskland betegnes bockbier som starkbier som er øl med en plato højere end 16 plato, svarende til en alc. vol. på 6%. Dette betyder dog ikke, at alle øl med en plato på over 16 er bockbier, idet en bockbier er en helmalts øl, som skal have en tydelig maltkarakter og en sødlig eftersmag. Bockbier brygges året rundt, men findes sæsonudgaverne weihnachtsbock (julebock) og den lyse og mere humlede maibock også kaldet helles bock.

Sanseindtryk

En bock er normalt en mørk øl, der svinger fra kobberfarvet til brun. øllet har en flot skumdannelse med et skær af øllets farve og en god kraftig duft, der afspejler dens karakter. Bock har en særlig kraftig maltaroma, en behagelig sødme og ingen humlesmag. Humlen tilsættes kun for at få øllets sødme til at balancere, og bitterheden er ikke højere, end at den ønskede maltsødme kommer frem. Alkoholprocenten ligger på 6-7 alc.vol.pct.

Alkoholen kan ofte fornemmes uden at være brændende, og indholdet af diacetyl og ester skal være lavt til ikke eksisterende. Der er tale om en meget kompleks øltype med svingende karakter, idet der findes bockbier med karamel-, kaffe-, nødde- lakrids- og røg aroma. En bockbier har en medium til fyldig krop og har et lavt til moderat kulsyreindhold. Der er tale om en øltype man nipper til, smager på og drikker langsomt .

Brygning

Bock blev skabt før eksistensen af ristet malt, og de fleste bockøl blev oprindeligt brygget på bygmalt. Farven og øllets finish blev bestemt af forholdene under tørringen, som ikke altid var som bryggeren ønskede. I dag brygges en traditionel bockbier på malttyperne münchner, wiener eller pilsner. Bruges der ristet malt for at give øllet mere farve og smag, varierer mængden efter den malt, der er brugt som base. Bruges der f.eks. münchnermalt som base, tilsættes 6-10 pct. krystalmalt og bruges den lysere pilsnermalt som base, bruges 15-20 pct. af den mørke kristalmalt.

Der bruges forskellige kontinentaleuropæiske aromahumlesorter, dvs. hallertau, hersbruck, tettnang, spalt og saaz. Til de amerikanske bockudgaver bruges liberty, crystal og mt. hood. Bock gæres på undergærstammer der fremhæver malt kompleksiteten, f.eks. bayersk lager gær.

Historie

Igennem den første del af det 14. århundrede havde byen Einbeck opbygget et godt forhold til Hansaunionen og blev i 1368 optaget i forbundet. Byens geografiske placering ved floden Ilme i dalen mellem Ith Hils, Harzen og Weserbergland kun få kilometer fra Ilmes udløb i floden Leine, gjorde byen til et naturligt handelsknudepunkt. Byen havde grundet den geografiske placering adgang til rigelige mængder fersk vand og gode afsætningsmuligheder.

Det første bevis på brygning af øl i byen er dateret 1378, og er en kvittering for salget af to fade Einbecker øl til byen Celle, hvilket tyder på, at borgerne i byen fik bryggerirettigheder meget tidligt. At øllet fra Einbeck var noget særligt er uomtvisteligt. I 1400-tallet havde byen over 700 bryggerier, hvis øl blev markedsført af byrådet og solgt til store dele af Europa (Danzig, Königsberg, Riga, Tallinn, Bremen, Amsterdam, Hamburg, Lübeck, München og Danmark). I det 16 århundrede var Einbeckerøllet det fortrukne øl ved det kurfyrstelige bayriske hof og blev i 1575 beskrevet i rosende vendinger af historikeren Heinrich Knaust i bogen »Bierbuch« som værende en øl der påkræver en særlig opmærksomhed. Han skriver videre, at Einbecker øllet indeholdte 1/3-del hvede, hvilket tyder på, at den oprindelige bockbier kunne krakteriseres som en hvedeøl, og at der har været tale om en overgæret øl. Dette tyder på, at det nærmeste man i dag, kommer på den oprindelige 'einbecker', meget vel kan være en Weizenbock

Præcis om det var den livlige handel med øl, hveden i øllet, eller om det var konkurrencen mellem de mange bryggerier i byen, der skabte den specielle einbecker bier, vides ikke. Nogle hælder til den teori, at øllet gærede under den lange transport (bevidst eller ubevidst) hvorved der opstod en speciel stærk øl. Omvendt kunne man også argumentere for at bryggerne ved at gære øllet helt ud inden transporten, kunne forhindre en gæring undervejs, samtidig med at den høje alkoholprocent havde en konserverende effekt.

I 1589, da importen af Einbecker øllet efterhånden var blevet for dyr, besluttede den daværende hertug Wilhelm V. af Bayern (1579-1597), at brygge øllet selv og byggede til formålet Braunes Hofbräuhaus på Platzli i München, hvor det berømte Hofbräuhaus ligger i dag. I 1612 hyrede hans søn Maximilian I af Bayern, der i 1596 havde overtaget tronen fra sin far, en brygmester fra Einbeck ved navn Elias Pichler, med det formål at fremstille den berømte 'Ainpöckische Bier' eller 'Poeck bier'. I 1614 havde Pichler fremstillet den første bock uden for Einbeck.

Borgerne i München og Bayern tog Bockøllet til sig og Bockøl opfattes i dag af mange i München som en Münchner øl, hvilket til dels er sandt, idet det øl, der i dag betegnes som Bock, nok ligger mere op af münchner udgaven end den oprindelige Einbecker udgave. Årsagen til at bockøllet ændrede karakter i München skal findes i de anderledes geografiske og historiske forhold i Sydtyskland, hvilket gjorde at den oprindelige opskrift ikke umiddelbart kunne reproduceres. Malten i München var mørkere og vandet havde et højere saltindhold. Det medførte en skarpere bitterhed, hvilket igen tvang bryggerne til en reduktion af humleindholdet med det resultat at øllet fik mere maltkarakter. Endvidere var undergæringsmetoden eller lagringsmetoden den mest udbredte brygmetode i München og det er med stor sandsynlighed denne metode man har anvendt og årsagen til at bockøl i dag tilhører kategorien undergæret øl.

gastronomi

Bock er kraftige øl, der har fylde og sødme. Der er tale om en øltype der både egner sig til at komme i mad og som ledsager til vildt, ost, desserter, samt fede og kraftige kødretter. I juletiden kan man i Tyskland være heldig at støde ind i bockbier-glaseret svinekød. Bockøl er som andre stærke øltyper også en øl der kan nydes efter en god middag eller på en kold vinterdag. ]

Bock øl

[Bock Typologi Bockbier er en undergæret stærk lagerøltype med en maltet karakter, der har sin oprindelse i den nordtyske by Einbeck. Bock forbindes dog ofte med Bayern, og det er da også den bayriske udgave af øltypen der som oftest refereres til. Betegnelsen bock henviser ikke til den direkte tysk-danske oversættelse (bock = buk), selvom det er nærliggende at tro, eftersom øllets styrke godt kan give associationer i retning af at blive vædret af en buk. Betegnelsen 'bock' stammer derimod fra den gamle bayerske navn 'Ainpöck' for byen Einbeck, som senere blev 'Oanpock' til 'Poeck' og til sidst 'Bock'. I Tyskland betegnes bockbier som starkbier som er øl med en plato højere end 16 plato, svarende til en alc. vol. på 6%. Dette betyder dog ikke, at alle øl med en plato på over 16 er bockbier, idet en bockbier er en helmalts øl, som skal have en tydelig maltkarakter og en sødlig eftersmag. Bockbier brygges året rundt, men findes sæsonudgaverne weihnachtsbock (julebock) og den lyse og mere humlede maibock også kaldet helles bock. Sanseindtryk En bock er normalt en mørk øl, der svinger fra kobberfarvet til brun. øllet har en flot skumdannelse med et skær af øllets farve og en god kraftig duft, der afspejler dens karakter. Bock har en særlig kraftig maltaroma, en behagelig sødme og ingen humlesmag. Humlen tilsættes kun for at få øllets sødme til at balancere, og bitterheden er ikke højere, end at den ønskede maltsødme kommer frem. Alkoholprocenten ligger på 6-7 alc.vol.pct. Alkoholen kan ofte fornemmes uden at være brændende, og indholdet af diacetyl og ester skal være lavt til ikke eksisterende. Der er tale om en meget kompleks øltype med svingende karakter, idet der findes bockbier med karamel-, kaffe-, nødde- lakrids- og røg aroma. En bockbier har en medium til fyldig krop og har et lavt til moderat kulsyreindhold. Der er tale om en øltype man nipper til, smager på og drikker langsomt . Brygning Bock blev skabt før eksistensen af ristet malt, og de fleste bockøl blev oprindeligt brygget på bygmalt. Farven og øllets finish blev bestemt af forholdene under tørringen, som ikke altid var som bryggeren ønskede. I dag brygges en traditionel bockbier på malttyperne münchner, wiener eller pilsner. Bruges der ristet malt for at give øllet mere farve og smag, varierer mængden efter den malt, der er brugt som base. Bruges der f.eks. münchnermalt som base, tilsættes 6-10 pct. krystalmalt og bruges den lysere pilsnermalt som base, bruges 15-20 pct. af den mørke kristalmalt. Der bruges forskellige kontinentaleuropæiske aromahumlesorter, dvs. hallertau, hersbruck, tettnang, spalt og saaz. Til de amerikanske bockudgaver bruges liberty, crystal og mt. hood. Bock gæres på undergærstammer der fremhæver malt kompleksiteten, f.eks. bayersk lager gær. Historie Igennem den første del af det 14. århundrede havde byen Einbeck opbygget et godt forhold til Hansaunionen og blev i 1368 optaget i forbundet. Byens geografiske placering ved floden Ilme i dalen mellem Ith Hils, Harzen og Weserbergland kun få kilometer fra Ilmes udløb i floden Leine, gjorde byen til et naturligt handelsknudepunkt. Byen havde grundet den geografiske placering adgang til rigelige mængder fersk vand og gode afsætningsmuligheder. Det første bevis på brygning af øl i byen er dateret 1378, og er en kvittering for salget af to fade Einbecker øl til byen Celle, hvilket tyder på, at borgerne i byen fik bryggerirettigheder meget tidligt. At øllet fra Einbeck var noget særligt er uomtvisteligt. I 1400-tallet havde byen over 700 bryggerier, hvis øl blev markedsført af byrådet og solgt til store dele af Europa (Danzig, Königsberg, Riga, Tallinn, Bremen, Amsterdam, Hamburg, Lübeck, München og Danmark). I det 16 århundrede var Einbeckerøllet det fortrukne øl ved det kurfyrstelige bayriske hof og blev i 1575 beskrevet i rosende vendinger af historikeren Heinrich Knaust i bogen »Bierbuch« som værende en øl der påkræver en særlig opmærksomhed. Han skriver videre, at Einbecker øllet indeholdte 1/3-del hvede, hvilket tyder på, at den oprindelige bockbier kunne krakteriseres som en hvedeøl, og at der har været tale om en overgæret øl. Dette tyder på, at det nærmeste man i dag, kommer på den oprindelige 'einbecker', meget vel kan være en Weizenbock Præcis om det var den livlige handel med øl, hveden i øllet, eller om det var konkurrencen mellem de mange bryggerier i byen, der skabte den specielle einbecker bier, vides ikke. Nogle hælder til den teori, at øllet gærede under den lange transport (bevidst eller ubevidst) hvorved der opstod en speciel stærk øl. Omvendt kunne man også argumentere for at bryggerne ved at gære øllet helt ud inden transporten, kunne forhindre en gæring undervejs, samtidig med at den høje alkoholprocent havde en konserverende effekt. I 1589, da importen af Einbecker øllet efterhånden var blevet for dyr, besluttede den daværende hertug Wilhelm V. af Bayern (1579-1597), at brygge øllet selv og byggede til formålet Braunes Hofbräuhaus på Platzli i München, hvor det berømte Hofbräuhaus ligger i dag. I 1612 hyrede hans søn Maximilian I af Bayern, der i 1596 havde overtaget tronen fra sin far, en brygmester fra Einbeck ved navn Elias Pichler, med det formål at fremstille den berømte 'Ainpöckische Bier' eller 'Poeck bier'. I 1614 havde Pichler fremstillet den første bock uden for Einbeck. Borgerne i München og Bayern tog Bockøllet til sig og Bockøl opfattes i dag af mange i München som en Münchner øl, hvilket til dels er sandt, idet det øl, der i dag betegnes som Bock, nok ligger mere op af münchner udgaven end den oprindelige Einbecker udgave. Årsagen til at bockøllet ændrede karakter i München skal findes i de anderledes geografiske og historiske forhold i Sydtyskland, hvilket gjorde at den oprindelige opskrift ikke umiddelbart kunne reproduceres. Malten i München var mørkere og vandet havde et højere saltindhold. Det medførte en skarpere bitterhed, hvilket igen tvang bryggerne til en reduktion af humleindholdet med det resultat at øllet fik mere maltkarakter. Endvidere var undergæringsmetoden eller lagringsmetoden den mest udbredte brygmetode i München og det er med stor sandsynlighed denne metode man har anvendt og årsagen til at bockøl i dag tilhører kategorien undergæret øl. gastronomi Bock er kraftige øl, der har fylde og sødme. Der er tale om en øltype der både egner sig til at komme i mad og som ledsager til vildt, ost, desserter, samt fede og kraftige kødretter. I juletiden kan man i Tyskland være heldig at støde ind i bockbier-glaseret svinekød. Bockøl er som andre stærke øltyper også en øl der kan nydes efter en god middag eller på en kold vinterdag. ]

Danske Ølentusiaster

[Danske Ølentusiaster (www.ale.dk) blev stiftet i september 1998 som den første samlende ølorganisation i Danmark.

Foreningen blev stiftet på Carlsens Kvarter i Odense af 22 ølentusiaster fra det meste af landet, og medlemstallet begyndte straks at stige voldsomt til flere tusinde. Senere oprettedes over hele landet lokalafdelinger, hvor hovedparten af foreningens arrangementer afholdes.

Foreningens fundament er begejstrede ølelskere rundt om i landet, og alle kan blive medlem. Som medlem modtager du Danmarks formentligt flotteste foreningsblad, Ølentusiasten, som indeholder en overvældende mængde information om den danske ølverden, der i disse år er inde i en rivende udvikling.

Imellem udsendelser af bladet kan du modtage nyhedsbreve via email, så du altid er opdateret om aktuelle øltiltag.

Som medlem får du desuden mulighed for at deltage i medlemsmøder over hele landet. Her afholdes typisk ølsmagninger, foredrag, konkurrencer, pubcrawls og fællesspisninger.

På landsplan afholder vi desuden store ølfestivaler, hvor alle landets bryggerier og importører præsenterer stort set alt, hvad der findes af øl på det danske marked. Og ofte lidt til. Flere bryggerier laver nemlig specialbryg kun til vores festivaler. Ydermere arrangerer foreningen specielle bryggeribesøg, rejser til udlandet og studieture.

Selv om alle kan blive medlem, er det ikke alle, der kan vælges til tillidshverv. Da vi værner meget om vores uafhængighed, kræver vedtægterne, at en kandidat til en bestyrelsespost eller formandspost i en region eller lokalafdeling skal være uafhængig af kommercielle interesser.

Værtshusejere, ansatte på bryggerier eller folk i importbranchen kan altså ikke vælges til officielle poster i Danske Ølentusiaster. De er dog stadig velkomne som menige medlemmer.

Og uanset om du vil være aktivt eller nydende medlem, så meld dig hellere ind i dag end i morgen.]

Fullers - Londons ældste bryggeri.

[Tre af de mest populære engelske øl er London Porter, London Pride og Fullers Vintage.

De kommer alle fra Fuller’s Bryggeri.
Fuller’s er ifølge eget udsagn Londons ældstebryggeri og har brygget øl på samme sted siden 1630. Bryggeriet ændrede navn til Fuller’s i 1845.

Fuller’s er et familieejet bryggeri der ligger vest for London. Det er et bryggeri, der er kendt for deres meget kompetente håndtering af deres humle blandinger. De har vundet en del priser, blandt andet har de vundet ’Beer of the Year’ fem gange.

Fuller’s har til deres bryggeri tilknyttet en af de mest anerkendte brygmestre i England nemlig John Keeling.
De to øl fra Fuller’s, som begge fåes her i Hugo’s Kælder, er:
London Porter 5,4 %.
London Porter er brygget efter en original opskrift fra det 19. århundrede,og var populær blandt porterne på markederne i London. Den er brygget på brun-, krystal- og chokolademalt og er afbalanceret med Fuggles humle. Den har en kaffeagtig bitterhed og en behagelig eftersmag.
London Porter er en blød, men stærk øl. London Porter er særdeles velegnet til brug i gryderetter.

London Pride 4,7 % London Pride er en af de mest søgte øl i England og er Fuller’s fl agskibsøl.
London Pride har vundet mange ølpriser. Denne ale har en kompleks og blød smag, der stammer fra Target, Challenger og Northdown humle.

Den har en flot ravfarve med en behagelig blomsteragtig duft. Er velegnet til alle former for mad.]

La Trappe

[Bryggeriet, som oprindeligt hed Bernardiner Bräu, startede ølbrygning i 1886. Dog blev bryggeriets navn 5 år senere ændret til De Schaapskooi.

I 1969 lavede munkene, som ikke længere kunne consumere produktionen selv, en kontrakt med det belgiske bryggeri Artois.
Kontraktens udløb og den store interesse, der var for Trappist øl, resulterede i at klostret selv genoptog brygningen i 1980. Det var her de i dag velkendte La Trappe Trappist øl blev introduceret.

Den konstant øgede produktion blev for stor en byrde for munkene og i 1999 indgik de et samarbejde med Bavaria. Som følge af dette samarbejde, mistede La Trappe retten til at bære "Authentic Trappist Product" logoet.
Den 7 oktober 2005, blev La Trappe igen godkendt af ITA (International Trappist Association) og genvandt retten til at bære det værdifulde logo.]

Overgærede Øltyper

• Ale: Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart.
  
• Bitter (Ale): Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol. Eksempler: "A pint of Bitter", Bass
  
• Pale Ale: Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol. Eksempler: Cains, Pete's Wicked Ale
  
• India Pale Ale (IPA): Variant: Meget bitter, meget humlet, nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale
  
• Light Ale: Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt, samme farve
  
• Altbier: Variant: Kobberrød ølstil fra Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol. Eksempler: Diebels Alt
  
• Kölsch: Variant: Gylden overgæret øl fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol.
  
• Mild Ale: Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol.
  
• Brown Ale: Stamtype: sødligt bryg med lav tilmiddel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol. Eksempel: KB Hvidtøl
  
• Scottish Ale: Type: Stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland! Store variationer. 4-5,6 % vol.
  
• Trappist: Stamtype: Meget stærk ale brygget på 5 klostre i Belgien og 1 i Holland. 4,8-8 % vol. Eksempler: Chimay, Orval
  
• Abbey Bier: Type: Stærke ales, brygget i stil med trappist, men uden for klostrene.
  
• Strong Ale: Fællesbetegnelse for ale, der erstærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet. Eksempler: Duvel
  
• Porter: Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout; oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle. 3,4-5,0 % vol.
  
• Stout: Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistringi forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve.
  
• Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout: Type: Udpræget bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol. 10-11 grader Balling. Eksempler: Guiness
  
• Imperial Stout, Strong Stout: Type: Stærkere stout, tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0-6,6 % vol. 18-19 grader Balling
  
• English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
  
• Weizenbier: Stamtype: Overgæret øl brygget på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol. 12,3-13,8 grader Balling. Eksempler: Paulaner Hefe Weizen, Paulaner Hefe Weizen Dunkel, Hoegaarden Witbier (Belgien).
  
• Weisse: Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med urte- eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol. 7,0-7,8 grader Balling. Eksempler: Berliner Weisse

Spontant / vildt-gærede Øltyper

• Gueuze-lambic:

  Lambic Beer er belgisk øl brygget ved spontan gæring, d.v.s. der er ikke tilsat gær.

  Gæringen starter spontant på grund af de gærceller der findes i ingredienserne (maltbyg og hvede), i luften og i træfadene hvor øllet sættes op.

  Brygprocessen varer ca. 12 måneder og øllet er klar til at blive tappet på flasker. Denne øl kaldes for ung Lambic, den er meget syrlig og for mange næsten udrikkelig.

  Øllet modnes derfor på træfade i op til 2 år og man blander ung og gammel Lambic og får på den måde en øl, der kaldes Gueuze.

  Brygningen af de øvrige frugtøl er lidt anderledes. Man starter brygprocessen op på samme måde som til en ung Lambic. Når gæringsprocessen er godt i gang, efter ca. 14 dage, tilsættes der 20% frugtkød og frugtsaft, det kan f.eks. være kirsebær, fersken, abrikos, ananas, lemon, hindbær, jordbær, solbær, ja – hvor utrolig det end lyder også banan.

  Øllet gærer færdig i ca. 12 måneder, modnes og tappes på flasker. Serveringstemperatur 10-12° og gerne med en isterning i glasset.

Trappist øl

[En trappist-øl er en øl brygget og velsignet af trappist-munke fra cistercienser-klostre.

Cistercienser-klostrene er inddelt i to store ordener; den ene er historisk knyttet til Abbay de la Grande Trappe i Normandiet. Munke fra dette kloster påbegyndte brygning af øl, og det er deraf kommer det populære navn Trappist eller Trappist-øl. En betegnelse, der således er forbeholdt øl brygget på klostre af munke fra denne orden.

Orval er det ældste og går tilbage til omkring år 1000;
Rochefort blev grundlagt 1230
Westmalle i 1794.

Munkene fra Westvleteren grundlagde Chimay i 1850. Chimay er nu det største og mest kendte internationalt.

Først i 1998 genoptog Achel ølbrygning med hjælp fra en klosterbroder fra Westmalle. Alle øllene fra de 6 trappist-klostre er forholdsvis stærke ales. De er flaskeudviklede med rigelig bundfældet gær - frugtrige og aromatiske.
Munkene har lov til at drikke øl af en beskeden styrke – såkaldt ”Enkelt” bryg, mens stærkere bryg som ”dobbelt” eller ”trippel” kun brygges med henblik på salg. Betegnelserne er især blevet brugt om efterligninger af Westmalles mørke Dubbel og den stærke lyse Trippel. ]

Triple Øl

[Triple øl er gæret tre gange, sidste gang på flasken efter tilsætning af gær og sukker i det færdige øl.]

Tuborg Pigen

[Er man gammel nok - i 50'erne og derover - kan man nok huske Tuborg-pigen. Hun var høj og slank, med trutmund og missekatteøjne og stod - i to-dimensionel pap-størrelse - foran beværtninger.

En ny øl, Tuborg Guld - den med guldpapir om halsen - skulle introduceres, og det klarede denne skønne unge kvinde i draperet guldlamé og med de skummende øl i høje glas på en serveringsbakke.

I mindre udgave blev hun klemt ind i adskillige danske købmandsforretningers udstillingsvinduer. Her falmede hun trindt om land - det var som om, man ikke nænnede at smide hende ud, for hun var så sød og lækker.

Født mandag den 7. december 1936 på Fyn.
Død mandag den 12. december 2005 i København.

Alle kendte hende, guldpigen, men få vidste - også dengang- hvem hun var. Navnet er Annette Strøyberg og hun har sat Tuborg-reklamen på bagsiden af den bog, hun nu har skrevet om sit liv. Bogen hedder »Skandaløse forbindelser«, men er påfaldende afsyret for skandaløse detaljer.

Med udgangspunkt i begravelsen i 2000 af den tidligere ægtemand Roger Vadim, genoplever Annette Strøyberg i bogen sit liv og lægger ikke skjul på, at det ikke bare var på lærredet, men også på lagenet, at hun var aktiv i sin storhedstid. Hun nedlagde - og blev nedlagt - af datidens mandlige idoler: Roger Vadim, Sacha Distel, Alain Delon, Vittorio Gassman, Omar Sharif, Warren Beatty.

Debuten på lærredet

Annette Strøyberg kom til Paris i 1955, da hun var 19 år. Hun havde regnet med et kort ophold som fotomodel, men hun blev, for hun havde mødt filmmanden Roger Vadim.

Han var vildt berømt efter at have løftet Brigitte Bardot til stjernerne i »Gud skabte kvinden«. Nu var Brigitte stukket af med filmens mandlige stjerne, og Vadim kastede sine øjne på Annette - som Gud havde gjort sig mindst lige så meget umage med. Hun var høj, blond, nordisk og naturlig på en sexet måde.

Hun fik sit gennembrud i filmen »Farlige forbindelser«. Her optrådte hun splitternøgen i en scene, og det vakte på forhånd så vild forargelse, at filmen - samme morgen som den skulle have premiere - blev beslaglagt. Så meddelte landets nye præsident De Gaulle, at han selv ville tage skandalen i øjesyn. Og det gjorde han så, sammen med ni ministre. Det var midt under Algier-krisen, men d'herre tog sig alligevel tid til at nyde Annette, der i filmen kan ses splitternøgen på en rød fløjlssofa. Efter en del overvejelser - og genkørsel af nøgenscenen må man tro - sagde et ministerflertal god for filmen - som nu havde fået mere reklame, end der kan købes for penge. Publikum stormede biograferne.

Fik smag for det søde liv

Livet med Vadim blev kortvarigt. Hans evige utroskab - bl.a. med Tina Onassis, førte til at Annette også selv begyndte at få smag for det søde liv.

Hun forelskede sig i Sacha Diestel og blev i 1960 skilt fra Vadim, som siden blev gift med bl.a. Catherine Deneuve og Jane Fonda.

Annette, der som 21-årig havde fået barn med Vadim, lod datteren blive hos sin far, da hun rejste til Rom, hvor hun havde fået en film-kontrakt. Hun forelskede sig i tidens store italienske stjerne, Vittorio Gassman, og vi hører meget om fester og sportsvogne. Også om et usædvanligt forretningsmøde.

Det var, da den store, amerikanske producer Darryl Zanuck bad Annette kigge op til sig på hotelsuiten. Han tog imod kun iført badehåndklæde. Og da han smed det, tog Annette flugten.

»Jeg var så rystet over mandens overfald, den store producer med overskægget og cigaren, at jeg ikke engang var åndsnærværende nok til at stikke ham en lussing!«

Siden gik turen til USA, hvor vi kan læse om, hvordan hun brændte varm på Omar Sharif og hoppede i pølen til Marlon Brando og Jack Nicholson. Hun havde også en affære med den notoriske trussetyv Warren Beatty.

Prøvede modelkarrieren

Godt brugt og brændt vendte hun som 27-årige tilbage til Paris. Her forelskede hun sig i marokkanske Guy og flyttede med ham til Marokko. De fik en søn - men blev skilt efter tre år. Som enlig mor rejste Annette til New York i håb om at få gang i endnu en omgang fotomodel-karriere. Det blev ikke til så meget, for hun mødte en skibsreder, Gregory Calimanopulis og fik en søn og et langt og lykkeligt ægteskab med ham.

Forlod sin datter

Efter 14 år var det dog forbi, og hun solgte sin kæmpelejlighed på Park Avenue og rejste tilbage til Frankrig. Dér har hun nu, med danske Christian Lillelund som sin kæreste, et forholdsvis fredeligt liv. For som hun skriver, er hun nu »færdig med en tid, hvor vi brændte vore lys i begge ender«. Annette Strøyberg fortryder ingenting - undtaget at hun forlod sin datter.

»Jeg fik Nathalie som 21-årig og var slet ikke voksen nok til det. Jeg forstår godt, at hun bebrejder mig, at jeg ikke var der for hende som lille. Det er smertefuldt at tænke på det, og det eneste, jeg rigtigt fortryder. Vi har ikke meget med hinanden at gøre.«

Annette tænker i dag glad tilbage på en tid med pragt og udskejelser og glæder sig over et liv rigt på oplevelser og kærlighed.

GULDPIGEN: Danmarks svar på Brigitte Bardot, Annette Strøyberg, i en reklame for Tuborg Guld. I en ny bog afslører hun, at hun gjorde, hvad hun kunne, for at nyde livet. Mandlige idoler på stribe blev nedlagt af den danske guldpige. Foto: Scanpix Annette Strøyberg, født 1937, har arbejdet som fotomodel og skuespiller. Som purung i Danmark var hun ungdomskæreste med Christian Lillelund. Da hun rejste til Paris som 19-årig gled de fra hinanden. Begge blev gift med flere andre - han bl.a. med Malene Schwartz.

Annette blev gift tre gange. Først med Roger Vadim. Dernæst med en marokkaner og til sidst med en græsk-amerikaner. For 14 år siden fandt hun og Christian Lillelund sammen igen og var som par inviteret til Dronning Margrethe og Prins Henriks sølvbryllup i 2001.

De bor i Paris, men Annette kom jævnligt til Danmark, hvor hun havde et sommerhus i Tisvilde.

Hendes datter med Vadim, Nathalie, er 47, antropolog og bosat i USA. Hun har en søn fra hvert af de øvrige to ægteskaber: Yan, 37, er advokat. Pericles, 30 er skibsreder. Begge sønner bor i New York.]

Undergærede Øltyper

• Lager: Fællesbetegnelse: Hentyder generelt til undergæret øl, i Danmark ofte et bryggeri's oprindelige undergærede øl. I England betyder Lager en Pilsner. Eksempler:"A pint of lager"
  
• Pilsner: Stamtype: Lys, gylden type med middelurtvægt, fint humlet smag ca. 5 % vol. 12 grader Balling. Eksempler: Warsteiner Pils, Krombacher Pils, Pilsner Urquell, Grøn Tuborg, Carlsberg Ice, Budweiser
  
• Münchener: Stamtype: Mørkebrun type, maltetsmag, dog uden at være rigtig sød. I Tyskland = Dunkelbier. 3,3-3,8 % vol. Eksempler: Gammel Carlsberg, Rød Tuborg
  
• Wiener: Stamtype: Ravgylden, lidt over normal alkoholstyrke. I Tyskland = Märzen. I Østrig = Special. 4,2-4,4 % vol.
  
• Dortmunder: Stamtype: Lidt mørkere end en pilsner, mere humle end pilsner. Mere tør end Münchener. Over 4,0 % vol. Eksempler: Dansk Dortmunder (Ceres)
  
• Bock: Type: Stærk bryg med oprindelse i Niedersachsen. Oftest meget mørkt, men i Tyskland også lyse Bock-bier. Ofte sæson-øl (maj eller oktober). NB: I Belgien og Frankrig afvigende betydning. Over 4,6 % vol. Over 16 grader Balling
  
• Doppelbock: Type: Ekstrastærk øl, oprindeligt munkebryg fra Bayern. 6,0-10, 5% vol. Over 18 grader Balling (op til 28!). Eksempler: 200 mærker i Tyskland, navne der ender på ...ator
  
• Porter: Variant: Undergæret udgave af Porter/Stout- se overgærede øl. Eksempler: Carlsberg Imperial Stout (1), Wiibroe Imperial Stout