Sølvmærket til Hugo's Kælder


Torsdag den 8. marts 2007 blev Hugo's Vinkælder i Køge, hædret med Dansk Ølmærke 2007 SØLV af Danske Ølentusiaster. Lokalafdeling Køge overrakte diplomet på en begivenhedsrig aften.

Stedet har et stort udvalg, herunder øl, der er meget sjældne i Danmark. Der serveres med respekt, det vil sige ved rigtig temperatur i det rigtige glas. Endvidere har stedet en stor ølviden, således at også begyndere indenfor øl kan få gode råd og vejledning.

Det er en stor, kvalitetsmæssig oplevelse at få en øl på et sted, der har modtaget Dansk Ølmærke i SØLV.

Det er ikke første gang, at Hugo's Vinkælder er blevet hædret med Dansk Ølmærke. Faktisk har Hugo's Vinkælder modtaget Dansk Ølmærke hvert eneste år det er blevet uddelt, nemlig BRONZE i 2004 og BRONZE i 2003.