Chimay Grande Reserve


Indhold: 75 cl.
Alkohol: 9 %
Pris: 125 kr.

klik

Fyldig, cremet og portvinsagtig med toner af mørke bær.

Abbaye Notre Dame de Scourmont ligger i kompasretning 180 grader, hvilket er rent syd, fra Bruxelles, man skal så lige huske at stoppe før man rammer den franske grænse.

Man kan besøge klosterhaven, men ikke bryggeriet, der ligger på klostret. Derimod kan man besøge l'Auberge des Poteaupré, klostrets hotel og restaurant, hvor man kan købe såvel øllet som de oste man også laver.

Man kan også få en rundvisning på klostrets tapperi og mejeri, der ligger ca. 10 kilometer fra klostret.

Chimay Bleu anses for at være klostrets flagskib. Med 9 % er det en stærk øl, en typisk trappist, og den besidder da også den kompleksitet i smagen der præger de fleste trappister, og skiller sig måske ud ved at være en smule livligere.

Chimay Bleu leveres i 33, 75 og 150 centiliters flasker, og skifter navn til 'Grande Reserve' i de to store størrelser.

Det er det samme ufiltrerede og upasteuriserede flaskegærede øl i alle tre flaskestørrelser, men mange mener at de store flaskestørrelser giver bedre resultater ved langtidslagring.

Øllet skifter ganske karakter efter 5 eller 10 år; humlebitterheden og livligheden forsvinder, og man står tilbage med en meget sød, fløjlsblød, madeiralignende øl.


Bryggeriet: Chimay

Send denne side som et link til en ven - klik her.

Fortæl en ven om Hugo's Kælder

This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots. (see: www.captcha.net)